Stauder og hagedam - www.hotlegs57.com

Etter min mening er mange av de databasene som finnes for såing av stauder mer detaljerte og innviklede enn nødvendig er. Jeg presenterer her en oversikt over metoder og antall dager det tar fra såing til spiring. Oversikten er basert på mine notater i løpet av de siste 10 årene.

Kolonne A viser gjennomsnittlig tid fra såing til spiring for frø som har spirt i vanlig innetemperatur ca 18 til 20 grader.

Kolonne B viser frø som har fått kuldebehandling, og oppgir gjennomsnittlig tid for spiring etter at frøene er tatt inn i veksthuset som bare er litt oppvarmet. De har da stått ute, som oftest under snødekke, i minst 6 uker, ofte mer. Men det viser seg at frøene ikke trenger kuldegrader for å spire. Det holder fint om temperaturen er fra ca +7 grader og nedover. Noen av disse frøene ville kanskje også ha spirt uten kuldebehandling.

A B C D E F G H IJK L MN O P R S T VWZ

Gode råd

Hvordan dyrker jeg tulipaner?
Kategorier:
Der findes mange tulipansorter. De tidligste blomstrer i april og de seneste i juni. Mange sorter egner sig til bede, hvor de trives fint sammen med roser og stauder. På grund af planternes roddele kan de udvikles og blomstre selv i konkurrence med andre, høje planter. Løgplanterne kan trives år efter år på samme voksested.

Hvordan passer jeg et staudebed?
Kategorier: Anlæg og pleje, Blomster og stauder,
Stauder trives godt i de fleste haver, når blot jorden er muldrig. Stauder kan bruges på mange måder, som bunddækningsplanter, til at markere kanten af et bed, som solitære planter i græsplænen eller naturligvis i et staudebed, hvor man blander forskellige typer. Hvis man vælger stauder med forskellig blomstringstid, har man et ...

Hvordan formerer jeg stauder ved deling?
Kategorier: Såning og formering, Blomster og stauder,
Forståeligt nok bliver stauder mere og mere populære. De fleste stauder er nemme at formere ved deling, og stauder kan bruges på mange måder. Som bunddækningsplanter, til at markere kanten af et bed, som solitære planter i græsplænen eller i et staudebed, hvor man blander forskellige typer. Hvis man vælger stauder med forskellig...

Hvordan formerer jeg stauder ved frøformering?
Kategorier: Såning og formering, Blomster og stauder,
Fra mange af staudebedets planter kan man samle frø, som så kan sås. Det gælder især de planter, der blomstrer tidligt, og hvis frø modner i løbet af sommeren. Det er en fin måde at forøge sine stauder på, og mange gamle villahaver har smukke stauder, der sjældent kan købes. Husk blot, at et frø fra en plante ikke nødvendigvis g...

Havetips i september
Kategorier:
Hvis I ønsker nye, stedsegrønne planter eller ny græsplæne, er september en god plantemåned. Forårsblomstrende løgplanter og stauder kan også plantes nu. Den stedsegrønne hæk kan beskæres, og mange frugter kan høstes nu.
September er den første efterårsmåned. Jorden er fugtig og god at plante i.
Nattefrost kan fo...

Sådan forlænger du sommerens blomstersæson
Kategorier:
De sene stauder floks, høstanemone, asters, sankthansurt og gul og rød solhat er alle blomsterrige. De tager over efter sommerblomsterne, og mange af dem blomstrer helt til den første nattefrost.
Det er god planlægning at plante eller dele stauder i efteråret, så de får fat, før vinteren sætter ind.
Kig på haven. ...

Få smukke krukker med stabile stauder
Kategorier:
Vil du have krukker med hårdføre blomster, der er nemme at passe, og hvor planterne kommer igen år efter år, skal du vælge stauder. Selvom du ikke har have, kan du sagtens have de klassiske stauder i din nærhed, for mange trives godt i krukker.
Af de klassiske stauder er det blandt andre kæmpemargerit, lupin, lobelie, ri...

Duehoved – chelone
Kategorier:
Duehoved - også kaldet skjoldblomst - hører man ikke så meget om trods dens bedårende smukke blomster og dejlige friske løv. Men har du et område i haven, som er fugtigt, føler den sig hjemme. Duehoved blomstrer i sensommeren fra juli til september. Den spreder sig med tiden over et større område. Det er en staude, som på grund ...

Rørblomst - Penstemon hybridus ’Scharlachkönigin’
Kategorier: Anlæg af bede, Blomster og stauder, Velegnede planter ude som inde,
Penstemon er en sommerblomst, som sås indensdøre i marts og udplantes i maj. Blomsterne er klokkeformerede og skarlagensrøde hos ’Scharlachkönigin’. Der findes også sorter med andre røde og lilla farver. Ofte er der en hvid tegning inde i blomsterklokken.
Rørblomst passer fint i et bed med andre sommerblomster eller samme...

Rørblomst - Penstemon hybridus ’Scharlachkönigin’
Kategorier: Grønne og blomstrende planter, Diverse, Velegnet ude som inde,
Penstemon er en sommerblomst, som sås indensdøre i marts og udplantes i maj. Blomsterne er klokkeformerede og skarlagensrøde hos ’Scharlachkönigin’. Der findes også sorter med andre røde og lilla farver. Ofte er der en hvid tegning inde i blomsterklokken.
Rørblomst passer fint i et bed med andre sommerblomster eller samme...

Nøkkerose - havedammens skønhed
Kategorier:
Åkander kalder mange de smukke, flydende blomster, som pryder mange havedamme. Ofte er det dog nøkkeroser, der tænkes på. Nøkkerosen – på latin Nymphaea - er en staude, men noget vankeligere at dyrke end de fleste stauder. Det skyldes særlige krav til jorden, vanddybden og vandet, som den skal leve i.
Men når de krav er ...

Deling og omplantning af stauder
Kategorier: Anlæg af bede, Såning og formering, Blomster og stauder, Baggrundsartikler,
September, og et stykke ind i oktober, er månederne, stauder skal deles og omplantes. Jorden er endnu varm og bekvem, der er stadig tilpas med varme og fugtighed til, at planterne gror videre efter flytning.

Mange stauder kan udmærket frøformeres i foråret...

Indbydende have året rundt med stauder
Kategorier: Blomster og stauder,
Stauder er betegnelsen for en urteagtig, flerårig plante. Stauder kan være blomstrende, der visner ned om efteråret. De kan være stedsegrønne. Og de kan være velsmagende - mange af vore krydderurter er stauder.
Med en smule planlægning kan du kombinere dit staudebed således, at du året rundt har en have, der er en fryd fo...

Bygg din egen hagedam

Hvilken type

Når du etablerer en havedam, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker af den. Skal den være en naturlig del af haven, eller skal havedammen være en decideret prydgenstand, som stikker ud fra havens øvrige udseende? Vil du høre rislende vand, eller se på et springvand? Skal havedammen have fisk eller blot være en frodig oase? Hvor stor, og dermed dominerende, skal havedammen være? Også lyset og eventuelle træer i haven har betydning. En havedam under store træer giver med garanti problemer på grund af nedfaldsblade. Vil du etablere havedammen under store træer, skal du anskaffe en skimmer. En havedam i skygge sætter begrænsninger på beplantningen. De færreste planter blomstrer i skygge. Til gengæld vil en havedam, der ligger halvt i skygge og halvt i sol, betyde, at algerne ikke bliver så dominerende.

Typer af havedamme

Førhen blev havedamme bygget med lerbund. Det ses næsten ikke længere, især fordi bundtykkelsen skal være mindst 30 centimeter. Vandet må heller ikke være i bevægelse, ligesom leret aldrig må tørre ud. Også havedamme i beton hører fortiden til. Det er et stort og besværligt arbejde, som de færreste gider beskæftige sig med. En mulighed er formstøbte havedamme. De kræver dog, at du graver et hul, der er stort nok til formstøbningen og til, at dammen kan ligge plant. Ved formstøbte havedamme skal du være meget opmærksom på, at havedammen understøttes korrekt. Jorden under havedammen skal tilpasses havedammens form.
Det mest almindelige i dag er at etablere et havebassin med bassinfolie. Her bruges enten PVC-plastfolie eller gummifolie. Med bassinfolien er det stort set kun fantasien, der begrænser havedammens udformning. Desuden har folien den fordel, at den er billigere, og at den følger jordens bevægelser ved frost og optøning.

Tanker ved udgravningsarbejdet

Det siger sig selv, at vandspejlet bør være helt plant. Men i forbindelse med udgravningsarbejdet er det også vigtigt at tænke på planter, sten, sumpzoner, bredzoner og dybtvandzoner. Det er nemlig nu, de forskellige niveauer skal udgraves. Husk også at grave en lille forsænkning, som skal lede overskydende vand væk. Ønsker du trædesten, broer og ledninger ved havedammen, skal du også tænke på det nu.
Grav gerne ti centimeter dybere, end havedammen skal være, så du kan hælde ti centimeter grus i bunden. Gruset medvirker til, at skarpe sten og rødder ikke kommer i forbindelse med folien, så der går hul på den. Dog bør du altid lægge en fibertex underlagsdug, fordi sten og rødder med tiden vil arbejde sig op gennem gruset.
Det er en god ide at søge råd og vejledning hos din forhandler, inden du går i gang med selve gravearbejdet og etableringen af din havedam.

Kanten

Kanten på havedammen er den afslutning, der sætter prikken over i'et. Det er kanten, du ser. Men en god kant kan du kun få, hvis kvaliteten af arbejdet af selve havedammen er helt i orden. Og så er det selvfølgelig vigtigt at være yderst omhyggelig med opbygningen af selve kanten. Som hovedregel skal en havedam bygges, så ingen kan se, hvilket materiale dammen er bygget af. Det gælder altså om at skjule folien. De fleste foretrækker også at tilplante havedamskanten, så der kommer en naturlig og frodig overgang mellem havedammen og haven.

Folien skal helst ligge lodret i dammens yderkant. Læg desuden store sten lige under vandspejlet, der forhindrer, at jord og grus glider ned i dammen

En god, lang hylde med en stopkant under vandspejlet og nogle planter ved stopkanten, vil forhindre jord og grus i at glide ned i dammen

En forholdsvis bred og let skrånende kant halvt under og halvt over vandspejlet med store sten og planter vil holde jord og grus væk fra dammen. Denne metode er også en god måde at opbygge sumpzonen på.

Kantafslutninger

I forbindelse med etablering af havedam og kanter, skal du huske, at hvis kanten er for stejl, vil grus eller jord, der ligger på skråningen for det første glide ned i dammen, og det vil medføre en stor risiko for kapillær afledning af vand. Altså vand, der løber fra dammen og ud i jorden omkring dammen.
Det kan for eksempel afhjælpes på følgende måder:

Illustreret opbygning

De følgende afsnit viser, hvordan en havedam kan opbygges.
Her er vist fordele og ulemper ved to forskellige udgravninger.
Klik på billedet for stor visning.

Illustreret opbygning

Her er vist forskellige muligheder for synlig kantafslutning, som skal tåle at kunne betrædes.
Klik på billedet for stor visning.

Illustreret opbygning

Her er vist kanthylde og forslag til beplantning.
Klik på billedet for stor visning.

Illustreret opbygning

Her er vist to forskellige muligheder for pumpesystemer.
Klik på billedet for stor visning.

Læs mere om havedamme

Trådalger og alger - et naturligt problem i havedammen
Værd at vide om pumper, filtre og vandkvalitet
Indkøb og pleje af havedammens fisk
Fodring af havedammens fisk
Gode råd til beplantning af havedammen
Belysning ved havedammen

Råd til planting ved dammen

Plantetid

Du kan tilplante din havedam fra foråret - lige så snart vandfladen er isfri - til om efteråret. Den periode er den såkaldte vegetationsperiode, og her kan planterne finde alt det, de har brug for at trives. Fordi mange havedamsplanter dyrkes enkeltvis i plantecontainere, vil du ikke beskadige rødderne på de allerede plantede planter, selvom du først tilplanter i løbet af sommeren.
Havedamsplanter, der ikke er fuldstændig vinterhårdføre, bør først plantes ud efter midten af maj. Ellers er det bare om at gå i krig.

Den første beplantning

Når du skal beplante din havedam, så brug en tommelfingerregel, der hedder "Lidt men godt". Du kan nemlig altid plante flere planter, hvis der skulle vise sig at være lidt huller hist og her. Og det er vigtigt ikke at plante alt for tæt. Desuden vil din pengepung synes godt om den tommelfingerregel.
Regn med fire til seks planter per kvadratmeter i sumpzonen og tre til fire planter i lavtvandszonen per kvadratmeter.
En frodig beplantning af havedamskanten på enten fugtig eller tør bund får du, hvis du beregner at plante mellem seks og otte mindre planter per kvadratmeter. Hvis du vælger større, eller kraftigt voksende, planter, er det nok med to eller tre planter per kvadratmeter.

Planter til sumpzonen med fugtig jord

Sumpzonen er den del af havedammen, hvor bunden enten altid er fugtig, eller hvor der er en vandstand på 15 til 20 centimeter.
Der findes et rigtig stort udvalg af sumpzoneplanter, og mange har utroligt smukke blomster. Kig efter deciderede sumpplanter. Det er planter, som altid står med rødderne i vand - og oftest også de nederste skud.
Af velegnede planter til sumpzonen kan nævnes: almindelig fredløs, almindelig mjødurt, aksprimula, engblomme, engforglemigej, engkarse, engnellikerod, hjortetrøst, japansk iris, kattehale, kongebregne, krybende læbeløs, kærmangeløv, kærtidsel, lægekulsukker, pengebladet fredløs, pragtskær, rød hestehov og sibirisk iris.

Planter til sumpzonen med vand

Af planter, der egner sig godt til sumpzonen med en vanddybde op til 25 centimeter, kan nævnes: brudelys, bukkeblad, engkabbeleje, gul iris, kalmus, kærmysse, langbladet ranunkel, pilblad, pindsvineknop, tykbladet ærenpris, vandmynte, vandpileurt, vandrøllike, vandspir og vejbred-skeblad.

Rodfæstede flydebladsplanter

Denne gruppe er planter er meget nyttige for livet i havedammen, fordi de skygger for vandet med deres ofte store blade. Dermed bidrager planterne til at holde vandet køligere. De rodfæstede flydebladsplanter er dem, vi med et bredt ord kalder for åkander. Deres rødder vokser ned i bunden, og de har så blomster og flydeblade over vandspejlet. De fleste af planterne kan vokse overalt i havedammen, mens andre trives bedst, hvis vanddybden er mellem 30 og 40 centimeter. Rodfæstede flydebladsplanter er ikke gode sammen med koi-karper. Koi-karperne vil i løbet af ingen tid bide planterne i stykker.
Af rodfæstede flydebladsplanter kan nævnes: afrikansk gitterblad, almindelig vandranunkel, hornnød, hvid nøkkerose, gul åkande, nøkkerose-sorter, småfrugtet vandstjerne, søblad, vandaks og vandpileurt.

Svømmende flydebladsplanter

Til forskel fra de rodfæstede flydebladsplanter, er svømmende flydebladsplanter kendetegnet ved at have et meget lille rodnet. Selve planterne flyder frit omkring i havedammen, og de optager hovedsageligt deres næring med bladene. Svømmende flydebladsplanter trives bedst i zoner med fladt og dybt vand. De er ikke velegnede i sumpområder. Som oftest er denne type planter meget kraftigt voksende, og de kræver udtynding, så de ikke overtager hele havedammen.
Af svømmende flydebladsplanter kan nævnes: almindelig vandbregne, azolla caroliniana, frøbid, krebseklo, liden andemad, pistia stratiotes og vandhyacint.

Vandskudsplanter

Vandskudsplanter lever under vandet. De er vigtige i en havedam, fordi de hjælper til med at fjerne overskud af næringsstoffer. Vær opmærksom på at tynde jævnligt ud i vandskudsplanterne i løbet af sommeren, og fjern 9/10 af planterne om efteråret. Ellers gror havedammen til, vandskudsplanterne dør og kommer selv til at bidrage til overproduktion af næringsstoffer.
Af vandskudspanter kan nævnes: aks-tusindblad, blærerod, tornfrøet hornblad, vandpest og vandrøllike.

Andre havedamsplanter

Endelig kan du beplante din havedam med græsser, starer, siv og dunhammere. Fælles for disse planter er, at de breder sig hurtigt og kraftigt. Derfor bør du tynde ud i dem i løbet af sommeren og kraftigt til efteråret. Ellers risikerer du, at de fortrænger deres naboplanter.
Af denne type planter kan nævnes: blågrøn kogleaks, blåtop, bredbladet kæruld, dunhammer, dværgbambus, gul bambus, knippestar, kæmpestar, lasiagrostis calamagrostis, pennisetum compressum, siv, smalbladet kæruld, tagrør og topstar.

Planteråd

Planter, som ikke slår rødder i jorden, lægger du blot løst i vandet. De planter, der står med rødder i jorden, kan du plante i gitterkurve eller i beplantningsmåtter. Gitterkurvene har den fordel, at planterne kræver lidt eller ingen jord, så der ikke kommer for mange næringsstoffer i havedammen. Det er nemt at udtynde i planterne, og du kan nemt plante til uden at ødelægge rodnettet på de allerede plantede planter.
Beplantningsmåtter er udstyret med plantelommer, og måtterne er især praktiske på stejle bredder, eller når du ønsker at skabe overgange fra sumpzonen til haveområdet.
Bruger du jord, så brug altid jord, der er fattig på næringsstoffer. Jorden kan fås hos din forhandler.

Granitt i hagen

Denne granitbænk er i to dele og er hugget ud i en mørkegrå granit. Det meste af bænken er poleret, og de runde former giver bænken et unikt udseende.

Pandaerne er hugget ud i granit. Moderen er 50 centimeter høj, og hver af de tre unger er 30 centimeter.

Denne frø er hugget i en lys granit og har en grov overflade. Der er boret hul igennem frøen til vand. Hullet kommer ud neden under frøen, så det ikke kan ses bagfra.

Granitbroen er af håndhugget granit, hvor der er markeret små trin på gangfladen, og siderne forestiller bambus. Broen er vejrbestandig.

Den siddende dame kan for eksempel placeres helt ned til havedammen, hvor hun så kigger ned i vandet.

Granitlampen bruges oftest som enkeltstående i haven. Den er forberedt for elektrisk lys eller fyrfadslys.

Skulpturen er af håndhugget granit og forestiller Siva.

Denne Buddha er af håndhugget granit - overfladen er lidt finere end normalt, så der fremstår flere detaljer.

Dette tempel er mere simpelt i sin udformning. Det er lavet i en lys grå granit og porten ind til selve templet kan åbnes.

Din overskrift

Del siden på Facebook

Hei!

Prøv å lage din egen hjemmeside som jeg.
Det er enkelt, og du kan prøve det helt gratis.

ANNONSE